TEACCH
TEACCH er mere end pædagogik, det er et koncept, en måde at bygge et autismevenligt udviklingsmiljø op på. Før man kan kalde miljøet for TEACCH skal disse 5 kriterier/dimensioner være opfyldt.
1: TEACCH lægger an til en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme – det pædagogiske personale skal vide, hvad der kendetegner mennesker med autisme. På Petersdal har vi et introduktionskursus for alle medarbejdere, hvor der undervises i, hvad det vil sige at have autisme.
2: knytter an til en helhedsbeskrivelse af personen med autisme og ikke kun en beskrivelse af selve autismen. Forskellige personer oplever barnet forskelligt, og det er vigtigt at komme hele vejen rundt.
3: lægger op til at man skal anvende forskellige strategier og støtteværktøjer, som udvikles individuelt ud fra den enkeltes særlige evner og behov. Det kan være tydelige visuelle informationskilder f.eks. via piktogrammer, farvekoder, billeder eller konkreter, dag- og ugeskemaer, skriftlige aftaler, sociale historier, systematik samt organisering af tid og rum.
For næsten alle mennesker med autisme gælder et større behov for forudsigelighed og struktur, som skal tilpasses individuelt.
I det praktiske liv kan det være de 8 H´er.
- Hvad skal vi lave – indholdet?
- Hvorfor skal vi lave det – skabe mening?
- Hvornår laver vi det – tidspunkt?
- Hvor skal vi lave det – placering?
- Hvem laver vi det med – voksne, børn?
- Hvordan laver vi det – metode?
- Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv?
- Hvad skal vi lave bagefter – indhold?
At skabe forudsigelighed og struktur i det sociale liv kræver andre redskaber, som vi også arbejder med på Petersdal.
4: Autisme har man hele livet. Alle aktiviteter tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af selvstændighed og potentielle handlemuligheder. Det skal gøres på en måde, så der skabes en rød tråd, og så der ikke opstår behov for at aflære tidligere indlærte færdigheder. I TEACCH tages der udgangspunkt i det der fungerer godt, for ad den vej at udvikle andre potentialer hos barnet / den unge.
5: Undervisning og udvikling er dynamiske processer. De vanskeligheder mennesker med autisme har med at afkode andres mentale processer, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse, overblik, årsag og virkning, differentiering, generalisering osv. må uafladeligt kalde på nye undervisningsformer og materialer. Den 5. dimension er en påmindelse om at undervisningsmiljøer ikke må stivne.
Sociale historier
Metoden ” social historie” er udviklet i start 90´erne af Carol Gray. Metoden er revideret ad flere omgange og var nok i sin oprindelige form primært adfærdsregulerende. Med tiden har den sociale historie udviklet sig til at være mere livsforklarende og den er er virkelig god hvis barnet/den unge færdes i forskellige miljøer og alle gerne vil støtte den samme læring ift. F.eks.:
- Forklare, forberede eller berolige ift. Begivenheder, begreber, situationer
- Anerkende præstationer
- Guide til adfærdsændringer.
En social historie tilpasses individuelt til det enkelte barn/unge, og på Petersdal gør vi meget ud af at målrette den så præcist som muligt, ligesom der også aftales en måde at evaluere effekten af den sociale historie samt hvordan den implementeres og evt. hvordan den afvikles.
CPS
Grundantagelsen i CPS er:” børn opfører sig ordentlig hvis de kan”. Dvs. hvis børn ikke opfører sig ordentligt, så er det, fordi de mangler nogle færdigheder.
Ross Greene sammenligner det at have læsevanskeligheder med det at have adfærdsproblemer.
I begge tilfælde er der færdigheder som barnet ikke har. Læsevanskeligheder kan skyldes f.eks. dårlig hukommelse for lyde. Adfærdsproblemer kan f.eks. skyldes vanskeligheder med at forstå sammenhænge, forstå andre menneskers tanker og motiver, manglende færdigheder ift. at imødekomme det ene eller andet krav eller manglende evne til at udvise fleksibilitet.
Hvis børn opfører sig ordentlig hvis de kan, giver det ikke mening at skælde ud.
På Petersdal skælder vi ikke ud, men vejleder, guider og samarbejder med børnene om at finde gode løsninger på deres problemer. Typisk ved at afholde plan B samtaler.
Vores erfaring er, at børn der har tillid til at de får hjælp til at løse deres adfærdsproblemer, fremviser færre problemer.
Nogen kan fristes til at mene at børn med adfærdsproblemer har et ansvar for deres adfærd, og nogle ligefrem moralsk forkerte grunde til at fremvise adfærdsproblemer: de vil bestemme, de er dovne osv.
På Petersdal går vi helhjertet ud fra at ” BØRN OPFØRER SIG ORDENTLIG HVIS DE KAN”
PECS
PECS er et visuelt kommunikationssystem, der bygger på udveksling af billeder til, at opnå ønskede mål og opfylde forskellige behov. Det vil sige at, hvis barnet vil have en bamse, tager barnet et billede med en bamse på og giver det til den voksne.
Man bruger PECS fordi barnet ikke har noget talesprog, men nogle gange kommer det talte sprog ligeså stille i gang ved hjælp af den visuelle støtte, som billederne giver.
Systemet er enestående og adskiller sig fra mange andre metoder, på grund af nogle vigtige ting. Først og fremmest fordi, at i PECS er det barnet, der spontant tager initiativ til kommunikationen. PECS er et redskab til at sætte barnet i kontakt med omverdenen, mere end en metode til at lære børn at tale.
